Ring til os på

Tlf.: 47 38 50 22

Information​

DR søger medvirkende til ny programserie

DR skal i gang med en ny programserie. I den forbindelse søger vi medvirkende med Alopecia. Vi søger både personer, der gerne vil have hjælp til at komme videre i deres liv og personer, der er kommet videre, som kan videregive deres erfaringer.

Programserien handler om de udfordringer, man står overfor, når man opfattes som anderledes pga. ens udseende. Man skal turde udfordre sig selv og have lyst til at udveksle erfaringer i en gruppe med andre personer i lignende livssituation. Formålet er at skabe et fællesskab, hvor​man støtter og inspirerer hinanden og bliver styrket af sammenholdet.

Man skal være fyldt 18 år for at medvirke og kunne deltage i fem optagelsesdage i træk (fra mandag-fredag) i oktober eller november måned.

Skriv et par ord om dig selv og vedhæft et billede eller videopræsentation til ​ casting2018@mastifftv.dk

Alle henvendelser og personfølsomme oplysninger vil blive behandlet strengt fortroligt.

Køb af hår /donation af hår

Alle vores parykker fremstilles i Østen og langt de fleste af dem laves i kunsthår. Vi køber og modtager derfor IKKE hår. 

Materialer

Monofilament

En paryk med mono betyder, at den øverste del af parykbunden består af et gennemsigtigt net, hvori hårerne er knyttet.

Det giver et helt naturligt look, idet det ser ud som om hårerne vokser op af hovedbunden.

I en paryk uden mono kan hårerne være syet på rækker af stof-trenser eller håndknyttet i et net (Comfort).

Deluxe er betegnelsen for en parykbund med mono i toppen og et håndknyttet net i nakken.

Lace front er et ultra fint tyldnet, som det forreste af pandehåret knyttes i, så hårgrænsen fremstår fuldstændig naturlig.

Futura er navnet på et specielt parykfiber, som kan tåle varme. Parykker med Futura fiber kan derfor styles med føntørrer, krølle- og glatjern.

Vask af en syntetisk paryk
Børst forsigtigt parykken igennem.
Fyld en balje med lunkent vand (max. 30 grader) og tilsæt en lille smule shampoo.
Læg parykken i blød i ca. 10 minutter og skyl derefter grundigt med koldt vand.
Gentag derefter behandlingen med balsam og skyl grundigt.
Dup forsigtigt med et håndklæde og lad parykken lufttørre evt. på et parykstativ.
Når parykken er helt tør gendannes den oprindelige frisure.

Vigtigt:
Børst aldrig i parykken når den er våd!
Undgå stærk varme! (varmt vand, føntørring, åbning af ovn)

Vask af en paryk i ægte hår

Fastgør parykken på et flamingohoved med et par nåle. UNDGÅ at stikke nåle igennem lacefronten og monotoppen.

Det anbefales at frisere parykken forsigtigt igennem før vask. Start med spidserne og gå gradvist op mod parykbunden. Brug en speciel metal kam (med afrundede tænder) eller en PURE POWER træbørste. Brug ALDRIG spidse børster og kamme

Forvask parykken med koldt vand ved at lade vandet løbe gennem håret i samme retning som håret. Kom lidt pure!Care Shampoo på håndfladerne og fordel det jævnt i håret fra bunden og ned til spidserne. UNDGÅ at gnide eller massere håret.

Lad shampooen virke 10-15 min og skyl derefter grundigt. Efter vask anbefales det at bruge balsam. Gentag behandlingen med pure!Care Balsam og skyl igen grundigt. Det er vigtigt at lade Balsamen virke i 10-15 min!

​Fjern overskydende vand og dub forsigtigt med et håndklæde. Det anbefales at bruge pure!Care&Repair til styling og daglig pleje. Det blødgør hårstrukturen og gør langt hår lettere at frisere. Brug en speciel metal kam (med afrundede tænder) eller en PURE POWER træbørste når du friserer din paryk.

Lad parykken lufttørre på et stativ eller på et håndklæde. Den kan også føntørres på medium varme.

For at beskytte spidserne, så de ikke spalter anbefales det at bruge Hair Tip Liquid, som reparerer håret og giver det fugt og vitalitet. 

Undgå at strække og hive i området omkring lacefronten.

Farvning af parykker

Syntetisk fiber tager ikke imod farve og det frarådes derfor at forsøge nogen form for farveændring.


Ægtehårs-parykker derimod, kan godt farves, men farveændring bør kun udføres hos en paryk specialist, da det kræver en særlig fremgangsmåde.

Holdbarhed og daglig pleje

Hvis du sover med paryk på, kan det være en fordel at købe en ekstra paryk til brug om natten, så din anden paryk holder sig pæn længere.
Der findes også turbans, tørklæder og kasketter i forskellige materialer som kan bruges om natten, til havebrug og under rengøring og også her er der moderigtige farver og mønstre.
Der findes conditioner spray til både fiber og ægte hår og ved jævnlig brug forlænges parykkens levetid betydeligt. Brug conditioner spray før du børster din tørre, nyvaskede paryk samt efter behov, for at forebygge slitage og udtørring.

En paryks holdbarhed afhænger dels af hvilken type paryk, der er tale om og dels af hvordan og hvor meget den bruges. De fleste parykker holder sig pæne i ca. 8-10 måneder ved god pleje.


Priser

Prisen på en paryk afhænger af materialer, design og kvalitet. Prisen på specifikke modeller kan oplyses hos vore forhandlere.

Waldorf & Ragn ApS​

Holmensvej 2 A

3600 Frederikssund​

Tlf.: 47 38 50 22

Mail: info@waldorf-ragn.dk

CVR: 49863918

Åbningstider:

Man-torsdag 9-16.30

Fredag 9-16.00​